En helt almindelig dag på barsel


William sover sødt med sutten i munden, mæt og veltilpas. Jeg selv har tis og brystmælk på tøjet, og jeg har ikke været i bad siden i forgårs. Til gengæld har jeg brugt dagen på at amme, skifte bleer, gået tur med barnevognen, gjort rent, vasket op, skoldet sutter samt været i vaskekælderen af fire omgange og ordne vasketøj.

At være på barsel er tidskrævende, og jeg når slet ikke alt det, som jeg gerne ville. Måske skyldes det også, at mine batterier er lidt fladere end normalt, da nattesøvnen ikke er, hvad den har været. Men jeg klager ikke, jeg er så pjattet med den lille guldklump, og synes, det er hyggeligt at tilbringe dagene sammen med ham.

Udover alle de praktiske ting prøver jeg også at nå at skrive her på bloggen, når W sover. Mit mål er at blogge alle hverdage, hvis altså jeg har noget på hjerte. Det er et skønt frirum, hvor jeg kan fordybe mig for en kort stund, og det nyder jeg virkelig meget. Jeg har også et par andre spændende projekter i gang, men det halter noget bagud, da der simpelthen er for få timer i døgnet. Jeg vil ikke røbe for meget endnu, men en ny blog til mødre, der ønsker at blogge, er i støbeskeen, og så snart jeg er klar med det færdige resultat, skal jeg nok råbe op om det herinde 🙂

Nu vil jeg smutte i bad, inden jeg skal lave pizzadej sammen med HK til de hjemmelavede pizzaer, som vi skal nyde i morgen, når mine forældre kommer på besøg hele vejen fra DK 🙂

Hvordan forløb/forløber din barsel sig?

♡ Katrine

DEL:

2 Comments

  1. 22. januar 2017 / 11:23

    Ih, det lyder hyggeligt. Og hårdt😆 Jeg var også sindssygt glad for min blog imens jeg var på barsel. Den var mit frirum og min mulighed for at bruge hjerneceller på andet end overvejelser omkring bleskift, tigerspring og korrekt stimulering af babyen. Jeg lavede en slags dagbog en gang om måneden og den var jeg helt vildt glad for – både undervejs (der sker jo helt vildt meget på sådan en måned!!) og her bagefter. Det lyder spændende og vedkommende med bloggerhjælp til mødre, det glæder jeg mig til at høre mere om… når du får overskud til det😉 Kram

    • Katrine
      23. januar 2017 / 17:21

      Ja, det er dejligt at kunne fokusere på noget andet en gang imellem, og her er det jo genialt med en blog 🙂 Så jeg forstå dig fuldt ud. Også en rigtig god idé med en månedsstatus. Tak, jeg håber, at det bliver taget godt imod, når det er klar. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *