En lille identitetskrise


Identitetskrise er måske ikke det helt rigtige ord at bruge, men det er nu nok alligevel det ord, der rammer bedst på, hvordan jeg har haft det de sidste par uger.

Jeg har altid været ret sikker i min sag, når jeg har truffet et valg, og plejer at hvile okay i mine beslutninger, men de sidste par uger, har jeg simpelthen været så meget i tvivl om, hvad jeg skal, og hvad jeg vil.

Jeg har besluttet, at jeg fra maj går tilbage på fuldtidsbarsel, da jeg lige nu synes, det er for stressende at have arbejdsopgaver og deadlines hængende over hovedet samtidig med, at jeg skal være mor. William kræver nemlig min opmærksomhed stort set hele tiden, og så er det svært at finde tid til arbejdet. Jeg tror derfor, det er den helt rigtige beslutning, men samtidig har det også fået mig til at spekulere en masse over, hvad jeg så skal efter min barsel. Jeg ved godt, der er længe til, den er ovre, men det er alligevel svært for mig ikke at vide, hvad jeg skal, når den slutter.

Så jeg har tænkt og tænkt, og gået mange ture med barnevognen, hvor tankerne har fået frit løb, og jeg har drømt drømme om ikke at kunne finde vej, og været faret vild på steder fyldt med veje og trapper. Man behøver vist ikke at være drømmetyder for at tyde, hvad det betyder. Jeg synes, det har hjulpet at give plads til tankerne, og jeg føler, at jeg er kommet til et sted, hvor jeg bedre kan give slip på det, selvom jeg endnu ikke ved, hvad jeg vil.

En af grundene til min frustration omkring fremtiden, skyldes også, at jeg i mange år har identificeret mig selv med mit arbejde. Det er her, jeg har lært og udviklet mig, og jeg har haft fuldtidsjob, siden jeg var 18 år. Så nu skal jeg på en måde finde ud af, hvem jeg er, når jeg ikke er Katrine, der arbejder som x, eller har sin egen virksomhed. Jeg er jo stadig den samme, nu også bare mor, men ikke desto mindre er det svært for mig at finde hoved og hale i, hvad fremtiden skal bringe. Skal jeg stadig være selvstændig, skal jeg tilbage i et “normalt” job, og inden for, hvilken branche, vil jeg gerne arbejde?

En ting er dog sikkert, jeg elsker at udtrykke mig, og mens jeg ikke arbejder, kan jeg jo heldigvis stadig kalde mig for blogger 😉

♡ Katrine

DEL:

4 Comments

  1. 12. april 2017 / 06:19

    Har selv stået der, det er bestemt ikke nemt. Jeg troede jeg skulle tilbage til mit 37 timers job efter min 2. Barsel, men det føltes helt forkert og jeg valgte i stedet st sige op og blive selvstændig. Primært for at kunne passe mine børn hjemme – min identitet er blevet at være mor på fuld tid og arbejde i “fritiden”. Mit bedste råd er at lytte til din mavefornemmelse. Held og lykke med det 🙂

    • Katrine
      12. april 2017 / 09:35

      Hej Tina. Tusind tak for din kommentar. Det lyder dejligt, at du har haft mulighed for at priotere på denne måde, og gjort som du gerne vil. Skønt for dig og din familie. Og ja, mavefornemmelsen skal der altid lyttes til, men den er også stadig lidt forvirret 😀
      God påske. Mvh. Katrine

  2. 16. april 2017 / 19:38

    Det kan også være, at du kan bruge bloggen til at finde ud af, hvad det helt præcis er du vil – og hvordan. Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at arbejde med et lille barn!

    • Katrine
      21. april 2017 / 19:54

      Hej Camilla. Ja, det hjælper i hvert fald, når jeg skriver mine tanker ned, så bloggen er da garanteret med til at hjælpe mig på rette vej 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *