Godt nytår fra Stockholm


Først og fremmest skal der lyde et pænt farvel til 2016, som for mit vedkommende var et fantastisk år. Og så et stort og venligt velkommen til 2017, som jeg glæder mig til at opleve.

Jeg håber, du kom godt og sikkert ind i det nye år. Her foregik det meget stille og roligt, og det er første gang, så længe jeg kan huske, at jeg lå i min seng inden kl. 24. Jeg var dog vågen, og lå og lyttede til alle bragende uden for, mens begge drengene sov skønhedssøvn.

Egentlig var aftenen ikke så forskellig, fra en hvilken som helst anden aften. Vi fik ikke engang set Dronningens nytårstale, da dr.dk var nede, men så vidt jeg har forstået, var der også mange af jer hjemme i DK, der måtte undvære talen pga. dårligt TV-signal. Øv! Heldigvis kunne jeg se den i går, og jeg blev atter imponeret over Margrethe. Jeg synes virkelig, hun gør det godt, og siger en masse vise ord.

På trods af, at vi ikke kunne se det klassiske nytårs-TV stod aftenen på sofahygge med frysepizza og godis, og så skålede HK og jeg i en juleøl, som vi delte. Jeg har ikke drukket alkohol al den tid, jeg har været gravid, så jeg må virkelig sige, at jeg nød den halve sneøl. Jeg havde næsten glemt, hvor godt en kold øl smager. Jeg er og bliver en øl-elsker 😉

Vi kom altså godt og afslappet ind i 2017, som starter med en flytning. Vi har nemlig her til morgen fået nøglerne til vores nye lejlighed, og jeg glæder mig helt vildt til at bo et sted med vores egne ting og møbler. Vi har været glade for at bo her, hvor vi bor nu, men jeg har svært ved at føle mig helt hjemme, når jeg bor i en anden persons hjem blandt deres sager, så det bliver skønt at flytte ind i en lejlighed med vores egne ting.

Med ønsket om et lykkebringende 2017 til dig og dine!

♡ Katrine

DEL:

2 Comments

  1. 2. januar 2017 / 14:12

    Også et rigtigt godt nytår herfra.
    Kender godt det at bo i andres ting. Det gjorde jeg i et helt år, første gang jeg var i Nuuk. Og det var tilmed med to små børn.
    Hver gang de voksede, skulle jeg ud på det lager hvor vores ting var opmagasinerede, og hente tøj. Selvfølgelig i den bagerste kasse i containeren!.
    Men der er jo en løsning på alt. Også på jeres bolig situation.
    Det bliver dejligt for jer at komme til at bo selv. Har i købt ? eller lejet ?
    Jeg rejser jo også snart fra DK.

    • Katrine
      4. januar 2017 / 00:13

      Tak og i lige måde 🙂
      Puha, det lyder lift besværligt med det tøj der, men ja, det kan jo være nødvendigt, og vi har da også været fint tilfredse med det, men med et lille barn er det rart med egne ting og møbler. Det er en helt nybygget lejelejlighed 🙂
      Okay spændende, skal du til Grønland igen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *