Ny lejlighed til os i Stockholm

Jeg kommer helt sikkert til at savne den her udsigt, når vi flytter.

Vores nuværende lejlighed. Jeg kommer helt sikkert til at savne den her udsigt, når vi flytter.

Yippeekayay! Vi har været så heldige, at vi er blevet tilbudt en ny lille lejlighed heroppe i Stockholm. Og i går underskrev vi kontrakten, woop woop. Vi kan dog først flytte ind den 2/1-17, så vi må lige væbne os med tålmodighed lidt endnu. Den nye lejlighed er beliggende i et helt nyt boligkompleks i Hässelby Villastad, og er stadig i gang med at blive opført, så når vi flytter ind, er vi de første, der kommer til at bo i den.

Vi er egentlig rigtig glade for det sted, hvor vi bor nu. Især beliggenheden og udsigten til søen er helt fantastisk, men lejligheden er møbleret med vores udlejers ting, og tanken om at skulle have et barn i et hjem, hvor vi føler os lidt som gæster, har altså gjort, at vi ønsker et sted at bo, som er vores eget, og hvor vi kan have vores egne ting og møbler. Samtidig er det også et stort plus, at vi får en altan og en billigere husleje, og herudover sparer HK også en time på transport om dagen 🙂

Hvis jeg skal sige noget negativt om den nye lejlighed, så er det, at den ligger et godt stykke ude fra Stockholm by, og så er den kun 40 m2. Så jeg er da lidt spændt på, hvordan det bliver at bo på så få kvadratmeter med et lille barn. Men så igen, så er han jo nok ligeglad. I gamle dage boede de med fem børn på mindre plads og med et toilet i gården, så mon ikke det nok skal gå? Vi glæder os i hvert fald til at få en helt ny lejlighed, som bliver vores eget hjem med egne ting og møbler.

♡ Katrine

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *