Stockholm <3


Ved tre-tiden i fredags blev det gode weekendhumør afløst af tårer og tristhed, da jeg på de svenske medier læste om tragedien på gågaden Drottninggatan i Stockholm. Så tragisk, ubegribeligt og ikke til at bære.

Det er så fejt, og så modbydeligt, og der findes ikke ord, der kan beskrive, hvor ondt det er at gå efter uskyldige på denne måde. Mit hjerte bløder for ofrene og deres pårørende, og jeg er så ked af det over, at vi har en verden med så meget had.

I går blev der afholdt en smuk mindeceremoni i Stockholm, jeg deltog ikke selv, men synes, det er fantastisk at se, hvordan folk samles og står sammen, når sådanne ting sker. Det er et lys i mørket, og giver håb for, at kærligheden vil sejre til sidst.

Når disse forfærdelige hændelser sker, er det naturligt, at vi bliver bange. Bange for at befinde os på åbne pladser, bange for at tage metroen, eller måske bange for at rejse. Men vi må ikke lade frygten og terrorismen vinde. Det er vigtigt, at vi lever vores liv videre, som vi plejer, og står op for vores værdier og vores samfund. For mig er det i hvert fald en reminder om at nyde livet og sætte endnu mere pris på, det jeg har, end jeg gør i forvejen.

♡ Katrine

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *