Guide til Lund – En dag i den svenske universitetsby


Okay, er det bare mig, eller er det lidt sjovt at hedde Lund og være i Lund 😀 Haha, total farhumor. Lund er en dejlig by, der helt sikkert er et besøg værd, så jeg har lavet en lille rejseguide til den hyggelige svenske universitetsby.

Hvad skal du opleve i Lund, hvor skal du spise, og hvordan kommer du dertil? Få svaret i min guide til Lund lige her:

Med toget til Lund

Da William, Hans-Kristian og jeg besøgte Lund tog vi Øresundstoget dertil fra Hyllie St. i Malmø. Du kan med fordel tage samme tog fra København. Det tager ca. 50 minutter fra Københavns Hovedbanegård til Lund station, og toget kører direkte. Lund station ligger centralt i byen, så det er altså supernemt.

Lund Domkirke

Lund Domkirke er et sandt mesterværk, der selvom kirken ikke er så prængende i farverne, er et imponerende byggeri, der tårner sig op midt i byen. Sørg for at tage et kig på det store astronomiske ur ved hovedindgagen, der viser månefaserne, og spiller en melodi to gange i døgnet. Det er virkelig specielt!

Lunds Universitet

Lunds Universitet er fra 1666, og er Sveriges næstældste universitet. Flere steder i byen støder du på flotte bygninger, der hører til Lunds Universitet, og byen er generel arkitektonisk smuk. Læg også mærke til de mange flotte brostensbelagte gader.

lunds universitetlunds universitet

Botanisk Have i Lund

I det centrale Lund finder du Lunds botaniske have, der hører til Lunds Universitet. Her er der rig mulighed for en hyggelig gåtur blandt smukke blomster og planter. William fik også klatret løs på nogle store træstubbe til formålet.

botanisk have i lundLunds botaniske have

Spis i Saluhallen

En Saluhall er et sted med mange små madboder – ligesom Torvehallerne i København. Det findes i flere svenske byer, og jeg synes altid, det kan anbefales at spise i en Saluhall. Derfor prøvede vi også lykken i Lund, og vi endte på restauranten “Gamla Franska”, hvor vi spiste Moules Frites og drak et glas hvidvin. Vi havde planlagt det sådan, at vi kunne spise frokost, mens William tog middagslur i klapvognen. Det er altså skønt med en “voksen”-middag engang imellem, og Hans-Kristian og jeg nød både maden, vinen og hinandens selskab.

saluhallen lundgamla franska lund

Aktiviteter for børn i Lund

Der findes flere forskellige aktiviteter for børn i Lund, og vi valgte at besøge “Vattenhallen”, der er et videnskabsmuseum for børn. William på 19 måneder var lige lille nok til stedets aktiviterer, men der var enkelte ting derinde, han synes var sjove. Stedet henvender sig dog nok primært til børn i alderen syv til 13 år. Læs mere her.

Vi fandt også en klassisk legeplads i Tunaparken, hvor der både var gynger, klatrestativ og en rutsjebane.

Herudover har jeg læst godt om vandlandet “Högevallsbadet”. Her skulle være mulighed for vandsjov for alle aldre, og om sommeren er der også en udendørspool åben. Læs mere her.

Italiensk is til dessert

En varm sommerdag skal selvfølgelig afsluttes med en kold dessert, og derfor købte vi is på “1959 Gelateria”. Her serverer de hjemmelavet italiensk is, og det smagte virkelig lækkert!

italiensk is lund1959 Gelateria

2 Comments

  1. 9. november 2018 / 12:46

    Hvor hyggeligt – elsker selv Göteborg og var der i sommers! De fritter ser fantastiske ud.

    – A

    • Katrine
      Forfatter
      9. november 2018 / 14:57

      Ja, Göteborg er også på to do listen over steder, vi skal hen 🙂 Var der en gang på noget konference, men det var ikke meget, jeg fik set af byen.
      Ja, supergode fritter – kan virkelig anbefale en tur til Lund 🙂
      /Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.